Som studerende på Aalborg Universitet Esbjerg har du masser af muligheder for at opleve noget spændende i din fritid. Esbjerg har mange kulturelle tilbud, som spænder lige fra koncerter til teater, samt sportsfaciliteter som fx Svømmestadion Danmark, idrætsklubber, fitnesscentre og en skøjtehal.
Kultur, Sport og Natur i Esbjerg
Mødested for studerende

På Huset Esbjerg, kultur- og aktivitetshus for studerende, kan du mødes med mange andre unge, gå til koncerter, deltage i cocktail-, mad- og filmaftener, høre foredrag og se kunstudstillinger.
Priserne i Husets café er SU-venlige.
Huset er brugerstyret, så du kan selv få indflydelse på, hvad der sker på stedet.
Caféer i Esbjerg

På Esbjergs caféer kan du forkæle dig selv med lækker mad og drikke.
En stor del af Esbjergs caféer er lokaliseret omkring torvet i Esbjerg midtby.
Skolegade er Esbjergs "gå i byen"-gade, med spisesteder, barer, diskoteker og natklubber, hvor der er gang i den hver weekend.
Koncerter og teater

På det populære spillested Tobakken kan du høre kendte og mindre kendte bands spille rock, pop, electronica og jazz.
På Syddansk Musikkonservatorium kan du høre klassisk musik og jazz.
I Musikhuset Esbjerg kan du se musicals, teater, opera og stand-up m.m.
Holder du af teater, kan du få dig et godt grin til EsbjergRevyen.
Endelig er det værd at nævne, at du i løbet af sommeren kan nyde mange forskellige udendørskoncerter både på Torvet og i Byparken.
Se sportskampe i Esbjerg
Holder du af at heppe med fra tilskuerpladserne under sportskampe, har du i Esbjerg masser af muligheder for at se håndbold, fodbold og ishockey i Danmarks bedste ligaer.
Du finder flere informationer på disse hjemmesider:
Naturen i Esbjerg

Der er aldrig langt til naturen i Esbjerg. Vadehavet og Vesterhavet er kapitler for sig. I byerne er grønne områder højt prioriteret, og du skal ikke køre mange kilometer for at befinde dig på en af Danmarks bedste badestrande eller i storslået natur.