ESBJERG

Studieliv på Campus Esbjerg

AAU Esbjerg har mange tilbud til dit studieliv som studerende, og vi er en lokal og social campus, hvor det er let at lære folk at kende og så er det nemt at finde bolig i forhold til resten af Danmark.

Vi arbejder i grupper, og du får på den måde hurtigt nye studiekammerater. Samtidig arbejder de studerende tæt sammen med underviserne omkring løsning af virkelige problemstillinger i samfundet.

Studieliv på Aalborg Universitet i Esbjerg

Gode laboratorier, du har næsten for dig selv. Et mindre universitet, hvor alle kender alle. Gode jobmuligheder efter uddannelsen. Få et indblik i studielivet på AAU Esbjerg fra de studerende selv.

Studielivet i studiebyen Esbjerg

Esbjerg som studieby har det hele, hvad enten du som kommende studerende er til byliv, kultur, natur, sport eller billige studieboliger - og så kan alt nås på cykel indenfor kort tid.

AAU Esbjerg bibliotek

Bibliotek

Aalborg Universitetsbibliotek (AUB) har sin egen afdeling på campus Esbjerg, med udlån af bøger og tidsskrifter, samt flere slags arbejdspladser til både egen fordybelse og gruppearbejde.

Kantinen på AAU i Esbjerg

Kantine

Kantinen på AAU Esbjerg har et bredt sortiment både morgen, formiddag og frokost. Til frokost serveres flere varme retter, stor salatbuffet, smør selv sandwich mm.

Unifitness Esbjerg

Unifitness

I kælderen under bygning B finder du AAU Esbjergs eget fitnesscenter, med mange forskellige træningsmuligheder, samt omklædning og bad. 

Studentersamfundet i Esbjerg Facebookside

Studentersamfundet

Studentersamfundet er de studerendes organisation på AAU Esbjerg og er drevet af frivillige. Foreningen afholder forskellige sociale event i løbet af året, for at forbedre netop din studietid.

Kultur og sport på Esbjerg campus

Kultur, sport og natur i Esbjerg

Esbjerg har meget at byde på i fritiden. Det er en by med mange storby-kvaliteter, men der er aldrig langt til noget.

Smuthullet - studieliv og hygge

Smuthullet

Smuthullet er de studerendes fredagsbar i kælderen. Her er god musik, drikke til studievenlige priser og mulighed for hygge med diverse spil og aktiviteter. 

Bolig i Esbjerg for AAU-studerende

Bolig

Du har gode muligheder for at finde en bolig i Esbjerg, og prisniveauet er lavere end i de fleste andre universitetsbyer. Byens kollegier og ungdomsboliger administreres af de enkelte almene boligselskaber.

Study in Esbjerg

Study in Esbjerg

Organisationen "Study in Esbjerg" tilbyder en række gratis events til studerende og guider dig til dine mange muligheder i Esbjerg.

Din SU og økonomi som studerende

Din SU og økonomi

Læs mere om SU, ungdomskort og andre støtteordninger på AAU.

AAU Studieform

En uddannelse på AAU Esbjerg er et fuldtidsstudium, og studieformen er karakteriseret ved problembaseret projektarbejde i grupper. Det betyder at du som studerende skal forvente at arbejde tæt sammen med dine medstuderende hovedparten af tiden.

Esbjerg by

Esbjerg er Danmarks 5. største by, med 72.000 indbyggere, hvoraf de 6.500 er studerende. Vi bor i den vestlige del af Danmark og helt ud til vandet. Esbjerg er en af de yngste byer og bygget op omkring den havn der anlagdes i 1868. Byens har et rigt erhvervsliv med spændende jobmuligheder, der matcher vores ingeniøruddannelser.

Vi er omgivet af mange grønne områder, med skov og strand, og som en del af byfornyelsen udvikles den nordligste del af Esbjerg Havn til et attraktivt byområde med lystbådehavn, rekreative maritime funktioner, kultur, badeanlæg og restauranter. 

Midtbyen summer af caféer, musik, små grønne oaser, nærvær og hygge. Gå på opdagelse i Esbjerg by og nyd den afslappede atmosfære!

Studiebyen Esbjerg

Se hvordan du som bor i Esbjerg eller du som tilflyttende studerende kan opleve det at komme til og bo i Esbjerg og gå på Aalborg Universitet.

Virkelighedsnære projekter

Thomas sætter pris på det nære studieliv på AAU Esbjerg. Sammen med sin gruppe hjælper han en kommune med at projektere en omfartsvej – et projekt i virkeligheden. Læs mere om Thomas, diplomingeniørstuderende