ESBJERG

Om AAU Esbjerg


HØJT FAGLIGT NIVEAU OG GODT FÆLLESSKAB

Aalborg Universitet Esbjerg (AAU Esbjerg) er en afdeling under Aalborg Universitet. Vi er en forsknings- og uddannelsesinstitution med et varieret udbud af uddannelser inden for det ingeniør- og naturvidenskabelige område.

Med ca. 450 studerende og 100 ansatte er vi dog ikke større, end at alle kender hinanden på tværs af årgange og retninger. Som en del af Aalborg Universitet er det høje faglige niveau sikret. Vi uddanner diplom- og civilingeniører samt bachelorer og kandidater inden for Energiteknik, Kemi- og Bioteknologi, Byggeri og Anlæg, Maskinteknik, Anvendt Industriel Elektronik og Risk and Safety Management.

Forskningsaktiviteterne på AAU Esbjerg foregår primært inden for rammerne af de 4 institutter, som har aktivitet på AAU Esbjerg, og er integreret med forskningen på campus Aalborg og campus København.