AAU logo

ESBJERG

Aalborg Universitet Esbjerg

Sektionsleder på AAU Esbjerg hædret for sit særlige konferencearbejde

Sektionsleder på AAU Esbjerg hædret for sit særlige konferencearbejde

Torsdag d. 1. november blev AAU Esbjergs sektionsleder fra Sektion for Energiteknik og Elektroniske Systemer Jens Bo Holm-Nielsen hædret ved Inspiring Denmarks årlige ambassadørmøde, for sin særlige indsats på konferenceområdet i Syddanmark.

Lagt online: 02.11.2018

Jens Bo Holm-Nielsens hædring tog udgangspunkt i hans arbejde med de erhvervsrettede konferencer, herunder Bioenergimessen LSBL2 interreg projektkonference, der afholdes under NutriFair i Messe C i januar 2019.

I vurderingen var der også lagt vægt på Jens Bo Holm-Nielsens brug af at koble forskning og business og hans lyst til at skabe vækst og eksport via konferencerne. I LSBL2-konferencen er der skabt samarbejde mellem BioenergiMAGASINET, Messe C, Foreningen Biogasbranchen og selvfølgelig Aalborg Universitet.

Også i maj arbejdede Jens Bo Holm-Nielsen og Inspiring Denmark med at samarbejde på tværs, da EUBCE-konferencen i København tog en Technical Tour til Holsted ved Vejen. Her blev en række internationale specialister og businesspartnere introduceret for det sydvestjyske biogaseventyr. Et besøg, der blev lagt vægt på i hædringen: ”Det er sådanne initiativer, der er med til at skabe international interesse for vores danske løsninger”.

nyheder