Aalborg Universitet Esbjerg støtter unge i deltagelse i Unge Forskere · 6. juni 2012

Sølvmedaljen og de medfølgende 10.000 kr. gik til Ebru Yilmaz fra 7. c på Ådalskolen I Esbjerg, som med hjælp fra Aalborg Universitet Esbjerg kunne arbejde med sin undren over, hvorfor gravide af hensyn til fostret ikke må spise ret meget tunfisk.

Ebru undersøgte fede fisk for kviksølv og fandt ud af, at det var tunfisk, der indeholdt mest. Hun er glad for at komme i laboratorerne, forskning på et universitet er en helt anden verden/et helt andet univers og at kunne lave det, som man synes er sjovt er helt fantastisk. Ebru siger ” Godt de vil hjælpe mig, det er dyrt udstyr, og vi har slet ikke materialerne, som på grund af sikkerhedsreglerne ikke må findes på skolen”. Derfor er der også altid en person fra campus, der er med, når der laves forsøg og Ebru må nøjes med at se på og få sine data ved nogle af forsøgene.

Ebrus fremtidsplaner er trods sine kun 13 år ikke nogen overraskelse, det skal være noget med forskning, måske ingeniørarbejde, men nu gælder det en ide med henblik på deltagelse i ”Unge forskere” igen næste år. Det skal være noget med biokemi og det skadelige for mennesker, og hun er da allerede så småt ved at lave aftaler om, hvordan hun igen få hjælp i laboratorierne. Hun vil gerne nå til finalen for tredje år i træk, da det er en stor oplevelse og man får mange nye venner.

Ebrus lærer Annelise Kjær sætter stor pris på hjælpen fra Aalborg Universitet Esbjerg, og hun siger ”Uden hjælpen var vi ikke kommet så langt, kravene i konkurrencen er stigende hvert år, så vi må gøre brug af alle muligheder”. Annelise nævner også, at Aalborg Universitet Esbjerg gør alt klar, når vi kommer og støtter og hjælper, så Ebru kan arbejde med sin ide og sine tanker.

Linda B Madsen, laboratoriefunktionær på Aalborg Universitet Esbjerg, udtrykker sin glæde over at kunne hjælpe både med udstyr og faglig ekspertise, og det er en stor oplevelse at se de unge mennesker så tidlig arbejde med deres ideer.
 

Gå til nyhedslisten